Hjælp AaB og vind en iPad 3

16. maj 2012 kl. 10:04

Alle fodboldtilskuere bliver indbudt til at give deres mening til kende og komme med gode idéer til, hvordan klubberne kan optimere på alle aspekter af ’good hosting’ og oplevelsen af Superliga kampene på www.superligasurvey.dk  

Undersøgelsens resultater skal først og fremmest bruges af klubberne til at se, hvor de kan forbedre stadionoplevelsen. Desuden skal undersøgelsen give et billede af, hvor Superligaen som helhed kan blive stadigt bedre som Danmarks største sportsoplevelse. 

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen:

- Det er vigtigt for os at lytte til alle fodboldfans og tilskueres meninger, hvis vi skal blive ved med at løfte dansk klubfodbold. Med undersøgelsen etablerer vi yderligere dialog med tilskuere og fans, så både klubber og Superligaen kan arbejde målrettet på at levere den kampoplevelse fodboldelskerne ønsker.”

Om undersøgelsen

Superligaens tilskuerundersøgelse 2012 gennemføres af analyseinstituttet Wilke i samarbejde med Divisionsforeningen og alle 12 klubber i Superligaen.

Undersøgelsen er netop skudt i gang og løber indtil udgangen af maj måned – en uge efter sidste spillerunde i Superligaen. Alle Superligatilskuere kan deltage på www.superligasurvey.dk. Desuden vil klubberne finde deltagere til undersøgelsen direkte på stadion i de kommende Superliga-runder.

'