Herlev-topscorer træner med AaB
14. november 2011 kl. 10:45

Den 25-årige angriber har tidligere repræsenteret for AGF, Viborg F.F. og FC Djursland, inden han skiftede til Herlev i 2. division.
Her har Anders Kaagh optrådt med stor succes og er således suveræn topscorer i rækken med 15 scoringer i 15 kampe for Herlev-mandskabet, der overvintrer på en tredjeplads.
- Vi har stadig flere landsholdsspillere væk, så derfor benytter vi lejligheden til at kigge Anders an i vores regi, siger AaB’s cheftræner Kent Nielsen til aabsport.dk.
Anders Kaagh deltager i to træningspas i dag og reserveholdskampen i morgen på udebane mod FC Midtjylland.
AaB’s Superliga-trup træner ligeledes torsdag, fredag og lørdag i denne uge, før det gælder søndagens vigtige udekamp mod FC Midtjylland.