Henrik Rasmussen er lørdagens oldstar

20. april 2012 kl. 09:42

Som et led i AaB ambassadørkorpset, hvor tidligere AaB-spiller deltager, vil en af disse til hver hjemmekamp bliver præsenteret på storskærmene på Nordjyske Arena.

Lørdagens spiller er Henrik ”Mini” Rasmussen, der med 423 kampe og 34 mål for AaB står noteret for næstflest kampe i AaB’s klubhistorie.

”Mini” spillede sin første førsteholdskamp tilbage i 1990 og sluttede karrieren i den rød-hvide trøje i 2002.

Dermed nåede den teknisk stærke midtbanespiller, der især var kendt for sine farlige dødbolde, at blive dansk mester med AaB to gange i henholdsvis 1995 og 1999, ligesom det også blev til deltagelse i AaB’s kampe i UEFA Champions League i efteråret 1995.

I morgen kan du få et gensyn med Henrik Rasmussen, når han i pausen af kampen mellem AaB og FC Nordsjælland bliver interviewet på storskærmene på Nordjyske Arena.

Billetter til lørdagens kamp køber du via linket herunder.

kobilletternu2

'