Helenius nomineret til Årets Talent 2012
22. oktober 2012 kl. 13:12

Nicklas Helenius har alene i indeværende sæson scoret ti turneringsmål for AaB, og i kategorien Årets Talent er AaB-angriberen nomineret sammen med Jores Okore fra FC Nordsjælland, Andreas Cornelius fra FC København og Viktor Fischer fra Ajax Amsterdam.
Kåringen finder sted ved Dansk Fodbold Award 2012 i Cirkusbygningen i København mandag den 12. november og vises på TV2 fredag den 16. november.
Nicklas Helenius har foreløbig scoret 31 mål i 81 officielle kampe for AaB, og du kan fra 3. november gå ind på www.award.tv2.dk og afgive din stemme.