Forår og fodboldfeber i Aalborg - flere end 10.000 billetter ude til FCK-kamp

28. marts 2014 kl. 16:18

Fredag eftermiddag var der således 10.051 billetter ude til søndag aftens vigtige topopgør på Nordjyske Arena mod FC København.

Risgård02Der blev forrige søndag sat foreløbig sæsonrekord med 11.530 tilskuere på tribunerne til at bakke AaB op i mødet med FC Midtjylland, som blev besejret 1-0.

AaB indtager andenpladsen i Superligaen og har ikke tabt i 16 hjemmekampe på stribe, inden mødet med de forsvarende danske mestre fra FCK som fra den øjeblikkelige tredjeplads har fire point op til AaB.

Søndag aftens opgør mod FC København har kickoff kl. 19.00, og du kan stadig i forsalg sikre din billet til kampen her.

Eventuelle resterende billetter kan erhverves fra billethusene på Nordjyske Arena, der søndag åbner kl. 18.00.

AaB opfordrer alle til at møde op i god tid.

'