Første træning gennemført

5. februar 2014 kl. 17:20

Således var forholdene noget nær perfekte, da Patrick Kristensen og den øvrige Superliga-trup kastede sig ud i opholdets fysiske udfoldelser.

træning1- Det er jo ligesom den såkaldte Øko-dag, når køerne sættes på græs. Sådan har vi det også, når vi for første gang i lang tid skal spille fodbold på et dejligt grønt græstæppe, sagde 26-årige Patrick Kristensen til aabsport.dk umiddelbart efter turens første træning.

- Samtidig var det rart at få rejsedagen ud af benene. Man kunne måske spore lidt træthed i dag, men det er fedt, at vi for tredje år i træk er på træningslejr samme sted. Vi ved, at hotellet, værelserne, banen og klimaet er i orden, og det giver en god ro hos alle, der har været med hernede tidligere, siger Patrick Kristensen.

At der nu blot er 18 dage til forårspremieren har den alsidige AaB’er naturligvis også bemærket.

- Når vi nærmer os turneringsstarten, så bliver der kælet endnu mere for detaljerne, og eksempelvis opspil og dødbolde er helt sikkert noget, vi vil have øget fokus på, mens vi er hernede, påpeger Patrick Kristensen.

'