Første testkamp i sigte
25. juni 2012 kl. 08:12

I to sommerkampe har AaB besejret henholdsvis Boldklubben Bangsbo Freja med 7-0 og IK Frem Sønderup/Suldrup med 3-0.
På torsdag venter imidlertid sæsonens første rigtige testkamp, når Randers FC er værter kl. 16.00.
Forinden træner AaB’s Superliga-trup to gange i dag, mens tirsdag og onsdag byder på formiddagstræning.
Også fredag trænes der om formiddagen, hvorimod der igen lørdag venter to gange fysiske udfoldelser.
Søndag er ugens eneste fridag.
Fra i dag indtræder nyerhvervelsen Rasmus Thelander i øvrigt i truppen efter veloverstået ferie.