Første testkamp fredag

23. januar 2014 kl. 17:28

Cheftræner Kent Nielsen ser frem til opgaven mod 1. divisions nummer to:

Sebastien Ibeagha2- Siden træningsstarten 6. januar har det drejet sig om alt andet end spil på stor bane, og med mindre end en måned til forårspremieren så glæder vi os til at komme i kamp.

- Vi har inklusive vores amerikanske prøvespiller Sebastien Ibeagha udtaget hele truppen, men må selvfølgelig se bort fra Nicolaj Thomsen, som er i Tyrkiet med U/21-landsholdet, siger Kent Nielsen og tilføjer:

- Det er forventningen, at alle spillere bliver skiftet i pausen i morgen, og det samme vil givetvis gøre sig gældende, når vi søndag møder Vejle Boldklub.

Der er gratis entre til AaB’s opgør mod AC Horsens, og som nævnt afvikles dysten på kunstgræsbanen i Frejaparken med kickoff kl. 14.00.  

'