Flores udtaget til VM-kvalifikationskampe (1)

28. september 2016 kl. 15:38

Det peruvianske landshold møder i oktober Argentina og Chile i den sydamerikanske VM-kvalifikation, og her skal AaB’s Edison Flores i aktion for sit hjemland i forsøget på at kvalificere sig til VM.

Edison-Flores-jubel

Indtil videre ligger Peru på niendepladsen i kvalifikationsgruppen efter otte spillerunder med seks point op til femtepladsen, der udløser VM-playoffkampe.

Peru og Edison Flores møder først Argentina på hjemmebane fredag den 7. oktober kl. 04.15 dansk tid, hvorefter det gælder Chile på udebane onsdag den 12. oktober kl. 01.30 dansk tid.

22-årige Edison Flores er inden de to kommende VM-kvalifikationskampe noteret for 12 A-landskampe og to scoringer for Peru.

'