Flere end 8.700 billetter ude til Zagreb-brag

30. juli 2014 kl. 09:01

Dermed tyder meget på, at der på hjemmebane bliver stor opbakning til de danske mestre til opgøret mod kroatiske Dinamo Zagreb.

Gaarde01- Vi drømmer alle om en gentagelse af efteråret 2008 og de store kampe og oplevelser der fulgte med. Kampen mod Dinamo Zagreb er første hurdle på vejen mod et nyt europæisk eventyr, så det er vigtigt at udnytte den fordel det er at spille på hjemmebane. Her er der ingen tvivl om at publikum virkelig kan være med til at gøre en forskel og løfte spillerne til endnu bedre præstationer, udtaler sportschef Allan Gaarde.

- Det så vi i mange af forårets vigtige kampe i Superligaen, ligesom det også var tilfældet i lørdags mod FC Midtjylland, hvor vores fans og tilhængere igen gav flot opbakning til holdet. Forhåbentlig er alle tilskuere klar til at give den en ekstra skalle med stemningen og støtten i morgen aften, lyder det videre fra Allan Gaarde.

Grundet den internationale kamp er Nordjyske Arenas normale kapacitet reduceret til 10.800 pladser, hvorfor der endnu resterer knap 1.600 billetter til salg, i det 500 pladser er reserveret til gæstende fans fra Dinamo Zagreb.

Har du endnu ikke sikret dig billet til den vigtige kamp kan du endnu nå at gøre det via dette link.

Resterende billetter sælges onsdag fra kl. 18.45 i billethusene på Nordjyske Arena.

Kampstart på opgøret mod Dinamo Zagreb er kl. 20.15.

'