FIFA13 i en særlig AaB-udgave

7. august 2012 kl. 13:47

FIFA13-2En version, der blandt andet kommer til at byde på et unikt cover med to af klubbens mest populære spillere – valgt af klubbens fans.

AaB i verdens største virtuelle fodboldspil
FIFA-serien har udviklet sig til et af de stærkeste brands indenfor sportsspil-genren. Serien omfatter en række af verdens suverænt mest populære og solgte sportsspil til dato og over ni millioner fans har allerede fundet sammen i EA SPORTS’ fodbold-community på http://www.facebook.com/easportsfifa. Dette brand bliver AaB igen i år en integreret del af - ligesom klubben allerede er en af de mere end 500 officielt licenserede hold, der optræder i spillet.

- At have vores egen klub-udgave af FIFA er noget specielt. Det var en rigtig god oplevelse at være med til sidste år, og at vi igen i år får en AaB-udgave af spillet synes jeg bare er fedt for klubben, vores mange fans og selvfølgelig også for os spillere, udtaler Thomas Augustinussen, anfører for AaB.

AaB-fans vælger
Det bliver klubbens egne fans, der kommer til at udpege, hvilke spillere fra AaB, der skal pryde forsiden på spillet. Afstemningen kommer til at foregå på AaB’s officielle facebookside på http://www.facebook.com/aabfodbold og navnene på de udvalgte spillere offentliggøres i starten af september. 

I løbet af kort tid vil man kunne forudbestille AaB-versionen af spillet i en udgave med specielt indhold udover den lokale forside, nemlig to billetter til en AaB hjemmekamp, samt en værdikupon på 100 kr. til den nye AaB-trøje fra adidas. 

FIFA 13 Ultimate Team 
Denne version indeholder udover spillet følgende: - 24 FIFA Ultimate Team-guldpakker – én hver eneste uge i 24 uger – som kan bruges til at opbygge et hold fyldt med fodboldens superstjerner. FIFA Ultimate Team samler det store FIFA-online-community, hvor fans kan opbygge, styre og konkurrere med deres ultimative hold bestående af verdens bedste spillere iFIFA 13.

- Det er et meget spændende projekt. Supporterne får mulighed for at vælge deres yndlingsspillere til forsiden af FIFA 13 og en del af overskuddet går til klubben. Og da vi ved at både spillere og fans i mange år har været meget begejstrede for FIFA-serien, er dette jo en sjov og interessant mulighed ikke blot for alle AaB-fans, men også for AaB og alle FIFA-fans, siger Morten Nielsen fra Electronic Arts, der står bag FIFA-serien.

Fodboldens sociale netværk
Der spilles hver eneste dag flere millioner virtuelle FIFA-fodboldkampe på internettet, samtidig med at der hvert år afvikles det officielle verdensmesterskab, FIFA World Cup, der har fået det blå stempel af fodboldens verdensforbund, FIFA.

Det nye skud på stammen -FIFA 13- bliver det mest omfattende og detaljerede FIFA-spil til dato, som dermed vil styrke seriens rolle som fodboldsportens sociale netværk: 

- Dette års udgave byder på fem banebrydende nyskabelser, der revolutionerer den kunstige intelligens, driblinger, boldkontrol og de fysiske nærkampe – og på samme tid får spillerne adgang til en række vanedannende online-muligheder og live-tjenester, fortæller Morten Nielsen.  

Spillet indeholder realistiske nærkampe om bolden på hele banen, komplet bevægelsesfrihed og flere kreative angrebsmuligheder, samtidig med at spillerne bliver forbundet med selve sportens puls – og med hinanden – via EA SPORTS Football Club.FIFA 13har dermed taget endnu et skridt mod at genskabe dramaet og uforudsigeligheden fra virkelighedens fodboldverden. 

KLIK HER FOR AT GÅ DIREKTE TIL AFSTEMNINGEN PÅ AaB'S OFFICIELLE FACEBOOKSIDE

'