FIFA 14 releaseparty et stort hit

26. september 2013 kl. 10:21

Her var der traditionen tro releaseparty på årets udgivelse af FIFA 14, der i AaB-udgaven prydes af Kasper Kusk på coveret.

64 af de mere end 120 fremmødte gæster deltog således i en storstilet turnering der varede det meste af aftenen. Her ville tilfældighederne det således, at release-party vinderne fra 2011 og 2012 endte i samme indledende pulje, men ingen af de to nåede dog frem til årets finale.

FIFA14_release2Denne blev i stedet vundet af Jacob Kragelund, der hjemtog en flot fladskærm til en værdi af 4.000 kroner – venligst doneret af Dronninglund TV-Center.

Jacob skal ligeledes repræsentere AaB i ”Slaget om Jylland” i FIFA 14, der afvikles på Nordjyske Arena i pausen af søndagens opgør mod AGF.

Herudover var der også besøg af seks af AaB’s Superliga-spillere, der på storskærm dystede mod de fremmødte fans i det helt nye FIFA 14, samt signerede FIFA 14-plakater til deltagerne i releasepartyet.

Der var således rift om at dyste mod blandt andet Kasper Kusk, Nicolai Larsen og Kenneth Emil Petersen, og ikke mindst sidstnævnte måtte flere gange se sig slået af noget yngre modstandere, til stor ærgrelse og morskab.

Endelig var aftenen krydret med lodtrækninger af en række forskellige præmier, samt rundvisninger på Nordjyske Arena inden spillet fra midnat kunne afhentes.

AaB vil gerne takke alle deltagere for en rigtig god aften, samt ikke mindst takke samarbejdspartnerene Dronninglund TV-Center, EA Sports, Spar Nord, Oddset og Intersport der donerede de mange flotte præmier.

'