Endnu en testkamp på plads

AaB indledte i går rækken af testkampe med en 4-0 gevinst over Blokhus FC fra 1. division, og i den kommende weekend er der hele to opgør på programmet i form af fredagens udekamp mod Hobro og søndagens ditto mod Viborg F.F.
Nu er så endnu en testkamp faldet på plads, da AaB fredag den 10. februar møder FC Vestsjælland.
Mødet med FC Vestsjælland spilles i Slagelse, hvorefter truppen rejser til København og overnatter, inden flyafgang venter tidligt lørdag morgen.
AaB’s resterende optaktsprogram har nu følgende udseende:
Fredag den 27. januar kl. 17.00 – Hobro (1. div.)-AaB
Søndag den 29. januar kl. 11.00 – Viborg F.F. (1. div.)-AaB
Lørdag den 4. februar kl. 20.00 – IK Start Kristiansand (Norge)-AaB
Fredag den 10. februar kl. 15.00 – FC Vestsjælland (1. div.)-AaB
Lørdag den 11. februar til mandag den 20. februar – træningslejr i Portugal inklusive to testkampe mod endnu unavngivne modstandere
Lørdag den 25. februar kl. 11.30 – AaB-Djurgårdens I.F. (Sverige)
Søndag den 4. marts kl. 18.00 venter forårspremieren i Superligaen på hjemmebane mod FC København.