Due og Wichmann scorede i testsejr
 
	Reserveholdstestkampen var på forhånd aftalt til at blive afviklet over to gange 35 minutter.
 
  I en glimrende første halvleg fra AaB’s side tog man føringen efter 20 minutter, hvor Anders Due efter et kort hjørnespark hamrede læderet op i det modsatte målhjørne.
I en glimrende første halvleg fra AaB’s side tog man føringen efter 20 minutter, hvor Anders Due efter et kort hjørnespark hamrede læderet op i det modsatte målhjørne.
 
 Et kvarter før tid udlignede værterne, men i kampens sidste minut sikrede AaB sejren, da U/19 Liga-spiller Viktor Ahlmann frispillede en anden U/19 Liga-spiller Frederik Børsting, hvis afslutning i første omgang blev reddet af Thisteds bageste skanse, men Mathias Wichmann var hurtigst over riposten scorede til slutfacit 2-1.
 
 AaB skal i aktion i Reserveholdsturneringen, når det på mandag gælder udekampen mod FC Vestsjælland.
 
 Matchfacts – testkamp
 Thisted FC-AaB  1-2 (0-1)
 20. min 0-1 Anders Due, 55. min 1-1, 70. min 1-2 Mathias Wichmann.
 
				 
                             
                                         
                                         
                                         
                                         
                                         
                                         
                                         
                                         
                                         
                                         
                                        