Due og Bøgelund klar til kamp

6. oktober 2011 kl. 12:46

Due Mod Lyngby 2Bortset fra landsholdsspillerne Kjetil Wæhler, Nicolai Larsen, Mathias Wichmann og Nicklas Helenius råder cheftræner Kent Nielsen således i disse dage over en næsten skadesfri Superliga-trup.

- Ja, Anders Due er kommet sig oven på sin forstrækning i baglåret og har trænet hele ugen, ligesom det også går planmæssigt med ”Bøge” (Kasper Bøgelund, red.), fortæller Kent Nielsen til aabsport.dk.

- Vi regner med, at Kasper skal spille for Danmarksserieholdet i Ringkøbing på søndag, og så er han selvfølgelig et emne til kampen mod FC Nordsjælland i næste uge, konstaterer Kent Nielsen.

Torsdag formiddag spilles der intern testkamp, mens der fredag venter to træningspas, inden weekenden holdes fri.

AaB’s opgør mod FC Nordsjælland afvikles lørdag den 15. oktober kl. 17.00 i Farum Park.

Næste hjemmekamp på Energi Nord Arena er dysten mod OB søndag den 23. oktober kl. 16.00. Køb i forsalg din billet her.      

'