Dansk VM-skuffelse i Mexico
27. juni 2011 kl. 21:27
To nederlag og en uafgjort blev således udfaldet for Danmark i Gruppe F, hvorfra alle de øvrige hold i form af Brasilien, Elfenbenskysten og Australien avancerer til ottendedelsfinalerne.
En dansk sejr på tre overskydende mål ville have sendt Danmark videre på bekostning af Australien, og det så også fint ud, da HB Køges Lee Rochester Sørensen efter den halve time udnyttede et fornemt forarbejde af Jacob Barrett Laursen.
Blot fem minutter senere blev australierne reduceret til ti mand, hvorfor Danmark havde mere end en halvleg til i overtal at score de to nødvendige mål.
Desværre blev chancerne ikke udnyttet, hvorfor det i realiteten var ligegyldigt, da Australien i stedet udlignede i næstsidste minut.