Curth ude af Brøndby-kamp

24. oktober 2011 kl. 12:57

Jeppe Curth måtte allerede fem minutter inde i anden halvleg forlade grønsværen i hjemmekampen mod OB.

Nicolai Larsen1- Jeppe har haft skulderen slået af led, men den er faldet på plads igen. Derfor spiller han i hvert fald ikke mod Brøndby på søndag, og så må vi tage den derfra. I værste fald kan der gå tre-fire uger, men lad os nu se, siger cheftræner Kent Nielsen til aabsport.dk.

Endnu er der intet nyt i forhold til målmand Nicolai Larsens skadede knæ.

- Nicolai har fået foretaget en MR-scanning, og vi forventer et svar inden for få dage, fortæller Kent Nielsen.

Patrick Kristensen er til gengæld tæt på en hurtig klarmelding.

- Patrick har næsten trænet fuldt ud i dag, og med mindre han oplever et tilbagefald, så træner han for fulde omdrejninger fra på onsdag, siger Kent Nielsen.

AaB spiller ude mod Brøndby I.F. på søndag kl. 16.00.

Næste hjemmekamp på Energi Nord Arena er lørdag den 5. november mod AC Horsens – køb i forsalg din billet her.

'