Curth klarmeldt efter skade

7. november 2011 kl. 10:59

Kasper Bøgelund1Således er Jeppe Curth kommet sig efter sin skulderskade, hvilket naturligvis glæder cheftræner Kent Nielsen:

- Jeppe er fuldt ud klar og træner med for 100 procent igen, hvilket også betyder at han er spilleklar til opgøret mod FC Midtjylland.

- Til gengæld er Kasper Bøgelund efter kampen i lørdags ude resten af efteråret med et brækket kraveben, mens Lucho fik et spark under knæet i weekendens Danmarksserie-kamp, så vi holder ham ude af træningen i et par dage, lyder det videre fra AaB’s cheftræner, der også holder yderligere to spillere ude af træningen i nogle dage.

- Vi aflaster Kenneth Emil Petersen og Patrick Kristensen i denne uge, da de døjer med henholdsvis en stramning i baglåret og en overanstrengt lyske. Vi forventer dog, at de begge er klar til at træne fuldt ud enten fredag eller mandag, afrunder Kent Nielsen.

'