Blomqvist befinder sig "bra"

6. februar 2015 kl. 13:30

Den 22-årige midtbanetekniker blev 22. januar hentet hos svenske Mjällby AIF på en fire og et halvt årig kontrakt, og ”Adde” som kælenavnet lyder, har fundet sig godt tilrette.

adde1- Jeg er blevet vældigt godt modtaget, og det føles næsten som hjemme, fortæller en smilende Andreas Blomqvist til aabsport.dk.

Fodboldmæssigt kan offensivspilleren dog godt mærke forskel.

- AaB har bedre spillere end min tidligere klub, og det går hurtigere her. Desuden har vi en noget anderledes og mere offensiv spillestil, så det skal jeg også vænne mig til, men det passer mig godt, og jeg synes, at jeg falder bedre og bedre ind i spillet.

- Samtidig er det godt for mig at være med på træningslejren, som også socialt har stor værdi, siger AaB’s nye nummer 14.

Fredagens enlige træningspas bød både på opvarmning, spiltræning 11 mod 11, standardsituationer, skabelon- og afslutningsøvelser samt intervalspil.

Resten af dagen har spillerne fri, før lørdagen byder på let formiddagstræning og efterfølgende testkamp kl. 19.00 mod de ukrainske mestre fra Shakhtar Donetsk.

'