Bliv en del af AaB’s talentudvikling

24. juni 2015 kl. 13:02

Netop nu søger AaB en ekstra holdleder til et af vores ældste elitehold. Du får store oplevelser hvor du kommer ind i maskinrummet i et af landets bedste talentudviklingsmiljøer, og kommer helt tæt på mange af Nordjyllands mest talentfulde fodboldspillere.

Arbejdet er frivilligt, men du får tilbudt de samme goder som resten af teamet omkring dig.

Vores ambition er, at koble de dygtigste nordjyske ungdomstrænere sammen med de mest talentfulde nordjyske spillere. Derudover er det vigtigt med kompetente holdledere, som formår at bidrage til en positiv stemning i truppen, og som har styr på de praktiske detaljer omkring sit hold primært i forbindelse med kampe og turneringer.

Målmandstræner på AaB’s Talentskole

AaB søger en målmandstræner til at assistere ved målmandstræningen på AaB’s Talentskole. Du bliver en del af trænerteamet, som kommer til at træne målmandstræning med de største nordjyske målmandstalenter fra U10-U13.

Du skal selv have stået på mål, og desuden skal du være flittig og interesseret i at lære om AaB’s målmandsfilosofi. Træningen ligger fredag eftermiddag 16 gange i løbet af året.

Hvis en af ovenstående muligheder har vakt din interesse, er du velkommen til at søge, ved at skrive en mail til talentchef Jacob Larsen på jal@aab-as.dk

 

   

 

 

'