Blandede landsholdsoplevelser

Hallur Hansson fik de sidste 16 minutter på banen, da Færøerne tirsdag aften hjemme i Tórshavn tabte VM-kvalifikationskampen mod Tyskland med 3-0 efter scoringer af Mesut Ôzil, Thomas Müller og Per Mertesacker.
Som bekendt var Lukas Spalvis for første gang udtaget til Litauens A-landshold, men AaB-angriberen fik ikke spilletid i VM-kvalifikationskampen på hjemmebane, hvor Liechtenstein blev slået 2-0.
For Nicolaj Thomsen og det danske U/21-landshold bød tirsdag aften på et 2-2 resultat i EM-kvalifikationskampen i Slovenien, og som mod Andorra i fredags spillede Nicolaj Thomsen alle 90 minutter.
For Jakob Blåbjerg og Viktor Ahlmann og U/19-landsholdet blev tirsdagen en skuffelse, da Sverige – trods sen dansk føring – vandt opgøret i Gladsaxe Idrætspark med 4-3.