Blæsten går frisk...over Hadsund
25. februar 2012 kl. 16:54

I morgen kl. 11.00 træner hele Superliga-truppen således i Hadsund, som led i forårets besøg i region Nordjylland.
Her kan man således opleve Kent Nielsens tropper træne på banerne ved Hadsund Boldklub på Stadionvej i Hadsund.
Det vil også være muligt at møde AaB's maskot Theodor, ligesom der efter træningen vil være autografskrivning af hele spillertruppen, samt uddeling af de populære goodiebags til børn.
I disse goodiebags finder man blandt andet billetter og en t-shirt, samt overraskelser fra AaB's sponsorer McDonald's, Steff-Houlberg, Faxe Kondi og Spar Nord.
AaB glæder sig til at se rigtig mange besøgende i Hadsund på søndag kl. 11.00.