Blåbjerg udtaget til EM-test
13. december 2016 kl. 15:37
U/21-landsholdet kvalificerede sig tidligere på året på imponerende vis til den kommende EM-slutrunde. Med 28 point i ti kampe gik holdet ubesejrede gennem kvalifikationen, og AaB-spillerne Jakob Blåbjerg og Frederik Børsting var en fast bestanddel af den trup, som med landstræner Niels Frederiksen ved roret sikrede EM-billetten.
Til januar tager mandskabet hul på forberedelserne frem mod EM med en træningstur til Dubai, og det bliver med Jakob Blåbjerg i truppen. På træningsturen kan Blåbjerg blandt andet se frem til at blive matchet i to testkampe mod de russiske storklubber FC Krasnodar og FC Anzhi Makhachkala.
Træningsturen varer fra 13.-23. januar.