Bjarke Møller ude med hjernerystelse

16. februar 2012 kl. 13:43

Den stærke landsholdsspiller blev således ramt af en voldsom tackling i tirsdagens AL-Bank Liga-opgør mod Herning og måtte efterfølgende overnatte på hospitalet i Herning med hjernerystelse.

- Bjarke måtte udgå fra kampen med hjernerystelse og selvom han nu er udskrevet fra hospitalet er han naturligvis stadig meget groggy, forklarer direktør Frederik Åkesson til aabsport.dk

- Vi ved endnu ikke præcis hvor lang tid han vil være ude, men vi vurderer, at der i bedste fald er tale om en pause på 14 dage, lyder det videre fra Åkesson.

Første kamp i slutspillet i AL-Bank Ligaen spilles 23. eller 24. februar, hvor AaB dermed må undvære kaptajnen, der ligeledes sidder ude i de resterende tre kampe i AL-Bank Ligaens grundspil mod SønderjyskE i aften, Odense lørdag samt Esbjerg mandag aften. 

'