Billetsalg til kampe i UEFA Europa League

Sidste fredag blev AaB’s tre modstandere i gruppespillet i UEFA Europa League fundet ved lodtrækningen i Monaco. Her venter ukrainske Dynamo Kiev, de rumænske mestre Steaua Bukarest, samt portugisiske Rio Ave FC.
Forkøbsret til sæsonkortholdere og medlemmer af AaB Support Club sælges som pakkeløsning med billetter til alle tre hjemmekampe.
Grundet reduceret kapacitet på Nordjyske Arena vil der i første omgang udelukkende blive solgt billetter til sæsonkortholdere med forkøbsret, samt til medlemmer af AaB Support Club.
Eventuelt resterende billetter vil efterfølgende blive sat til salg. Se nærmere information om tidspunktet herunder.
Forkøbsret
Alle sæsonkortholdere har forkøbsret til egen plads til billetpakken, der dækker alle tre kampe:
Torsdag den 2. oktober kl. 19.00 AaB-Rio Ave F.C.
Torsdag den 23. oktober kl. 19.00 AaB-Dynamo Kiev
Torsdag den 27. november kl. 19.00 AaB-Steaua Bukarest
For at benytte forkøbsretten skal man logge ind på sin profil på AaB’s webshop og derefter klikke på menupunktet ”Europa Cup – sæsonkort” i menuen til venstre og følge anvisningerne på skærmen.
Har man ikke mulighed for at udnytte sin forkøbsret online kan man henvende sig i det nord-vestlige billethus (hjørnet af Weber og Spar Nord tribunerne) på Nordjyske Arena fra kl. 14.00-17.00 onsdag og torsdag.
BEMÆRK: Forkøbsretten gælder fra tirsdag 2. september kl. 18.00 til og med lørdag den 6. september kl. 23.59.
Der kan ikke tilkøbes ekstra pladser i perioden for forkøbsret, og forkøbsretten kan ikke udnyttes til køb af enkeltbilletter.
Medlemmer af AaB Support Club har også forkøbsret til billetpakken til alle tre kampe. For nærmere information herom henviser vi til fanklubbens website – klik her.
Priser
Prisen på billetter til alle tre hjemmekampe vil være som til kampe i Superligaen.
Køber man en billetpakke med adgang til alle tre kampe vil man ydermere spare op til 75 kr. i alt.
BEMÆRK: Der er ingen sæsonkort og AaB-kort som er gældende til hjemmekampene i UEFA Europa League. Alle billetter til kampene udstedes derfor som papirbilletter.
Billetkoder fra sæsonkort, samt billetkoder som aktionær, kan ikke anvendes til hjemmekampene i UEFA Europa League.
KATEGORI |
PLACERING |
Billetpris inkl. gebyr |
Pris ved 3 kampe |
Pakkepris |
Voksen |
Bag mål |
125 kr. |
375 kr. |
299 kr. |
Voksen |
Langside |
155 kr. |
465 kr. |
399 kr. |
Pensionist |
Bag mål |
80 kr. |
240 kr. |
199 kr. |
Pensionist |
Langside |
125 kr. |
375 kr. |
299 kr. |
Barn |
Bag mål |
50 kr. |
150 kr. |
99 kr. |
Barn |
Langside |
75 kr. |
225 kr. |
199 kr. |
Fra søndag den 7. september kl. 18.00 sælges billetpakker til alle tre kampe til og med fredag den 12. september kl. 12.00.
Fra søndag den 14. september kl. 18.00 sælges eventuelt resterende billetter i løssalg til de enkelte kampe.
Af hensyn til UEFA’s krav om siddepladser vil begge endetribuner på Nordjyske Arena være monteret sæder til dette opgør, hvorfor der på disse sælges et reduceret antal unummererede billetter i forhold til normale Superliga-kampe.
Billetter til gæstende fans - ticket sales for visiting fans
Billetsalg til gæstende fans sker direkte via de gæstende klubber.
Ticket sales to visiting teams will only be possible directly via the visiting clubs. We kindly ask any visiting fans from Dynamo Kiev, Steaua Bukarest or Rio Ave FC to contact their club for more information in this regard.