Augo vil have revanche lørdag

22. marts 2012 kl. 10:18

Augo_LBK1Augustinussen måtte pga. sygdom overvære mandagens kamp fra udskiftningsbænken, da AaB sikrede sig uafgjort 1-1 mod HB Køge.

- Jeg har været feberfri i to dage nu og føler jeg er forholdsvis frisk igen. Nu træner jeg med i dag og så må jeg se hvor meget energi jeg har, lyder det torsdag morgen fra Augustinussen, der benyttede onsdagens fridag til en omgang frivillig træning på AaB’s anlæg.

Lørdag kl. 17.00 er SønderjyskE modstanderen på Nordjyske Arena – et hold som AaB ikke har slået i de seneste seks indbyrdes opgør.

- Vi har spillet to forholdsvis gode kampe på hjemmebane her i foråret, og det vil vi naturligvis forsøge at fortsætte lørdag. Sidst vi mødte SønderjyskE på hjemmebane tabte vi kampen 1-2, så vi vil gerne have revanche og sørge for at de ikke skal have noget med hjem denne gang.

- Samtidig bliver det dejligt at spille på hjemmebane igen, og vi vil naturligvis gøre alt hvad vi kan for at give publikum endnu en god oplevelse, afrunder AaB-anføreren.

Har du endnu ikke sikret dig billetter til lørdagens kamp kan det ske via linket herunder.

kobilletternu2

'