Arvidsen ser frem til slutspillet

24. februar 2011 kl. 14:27

Således er det med spænding, at Karsten Arvidsen og AaB Ishockey-truppen gør klar til dysten mod Rødovre.

- Nu gælder det slutspillet, og her er det de små ting, der får stor betydning. Vi har fået et godt afsæt og kommer ind til kampene med god selvtillid. Det er dog historie, for nu ligger det hele foran os, og det skal vi nyde og vise, at vi tør og kan spille i alle 60 minutter i hver kamp.

- Hver kamp er nu den vigtigste, og man får ikke mange chancer, når det gælder slutspillet – specielt ikke med den nuværende turneringsform – så vi skal slå til og gribe de muligheder, der kommer, understreger Karsten Arvidsen over for aabsport.dk.

- I forhold til kampen i morgen håber vi på et stort fremmøde og god opbakning fra tilskuerne. Samtidig ser skadessituationen rigtig fornuftig ud, og vi håber at have alle mand klar, lyder det fra Karsten Arvidsen, der opsummerer mulighederne i slutspillet således.

- De bedste hold er ikke nødvendigvis de hurtigste på skøjter eller dem der skyder hårdest. De mestrer at spille i et højt tempo, med stor disciplin og forstår at gøre det enkle og sætter en ære i at arbejde begge veje. Når alt kommer til alt, så er det ganske simpelt – det gælder om hårdt arbejde.

Husk at du fortsat kan købe billetter til fredagens opgør mod Rødovre her på aabsport.dk, i AaB Shoppen i Intersport i Friis Citycenter samt umiddelbart før kampen i billethusene i Gigantiums foyer

'