Arvidsen klar til finalen i AL-Bank Cup

4. februar 2011 kl. 13:55

- Mine forventninger til kampen? Jamen bare det at stå i en finale er noget spillerne og alle omkring holdet glæder sig til og er stolte af, lyder det fra AaB’s manager, der fortsætter:

- Det er fuldt fortjent vi står der efter at have slået Herning og Odense ud af turneringen, så i morgen gælder det for os om at nyde dagen og kampen.

- Samtidig har vi naturligvis stor respekt for SønderjyskE, men historien viser at vi som udehold har en god chance for at tage sejren. Vi går også ind til kampen med rigtig god selvtillid efter tre sejre i træk i AL-Bank Ligaen, og det er naturligvis også vigtigt, afrunder Karsten Arvidsen, hvis mandskab står klar på isen i SE Arena i Vojens kl. 18.00 lørdag aften.

Kan man ikke selv være til stede til opgøret kan kampen følges direkte på TV2Sport.

'