Arvidsen håber og tror på vendepunkt

20. januar 2011 kl. 16:34

Så sent som i tirsdags tabte AaB trods en god indsats med 5-3 i Frederikshavn, og netop præstationen bringer Karsten Arvidsen optimisme.

- Faktisk vandt vi i tirsdags 3-2 i fem mod fem-spillet, men udvisninger i anden periode kostede os dyrt.

- Alt i alt giver indsatsen dog tro på, at en tiltrængt sejr står for døren, og den må naturligvis gerne komme allerede i morgen aften, konstaterer Karsten Arvidsen over for aabsport.dk.

På AL-Bank Ligaens femteplads har AaB blot to point ned til syvendepladsen, der ikke giver adgang til mellemspillet, hvorfor en sejr i lokalderbyet mod Frederikshavn i sagens natur er velkommen.

Gæsterne fra Frederikshavn er placeret på en komfortabel tredjeplads.

Fredagens duel sættes i gang kl. 19.30.

'