Alle mand på Nordjyske Arena – tre overrækkelser mandag

Når AaB mandag aften tager imod favoritdræberne fra Viborg F.F. på Nordjyske Arena til årets sidste kamp, bliver der i forbindelse med opgøret foretaget tre overrækkelser.
Alka Superligaens nuværende topscorer, Lukas "Zweimal" Spalvis, bliver hædret i forbindelse med, at han både er blevet kåret til Efterårets Profil i Alka Superligaen og til Årets Spiller i Litauen i 2015.
Spalvis' angrebskollega Thomas Enevoldsen er blevet kåret til Månedens Spiller i Alka Superligaen i november, hvilket også vil blive markeret i forbindelse med kampen. Prisen blev vundet foran Johan Absalonsen fra SønderjyskE og sidste måneds vinder, Lukas Spalvis.
Samtidig vil Jukka Raitala modtage en stor tak for sin tid i AaB og det stykke arbejde, han har udført for holdet.
I kampen skal Hele Nordjyllands Hold forsøge at forsvare den nuværende placering i toppen af Alka Superligaen, og du kan med din opbakning på lægterne hjemme på Nordjyske Arena være med til at hjælpe holdet på vej.
Navn: Nordjyske Arena
Kapacitet: 13.800
Kapacitet udebaneafsnit: 1000
Billetpriser:
Ståpladser:
U/15 år: 50,-
Voksen: 125,-
Pensionist: 80,-
Siddepladser:
U/15 år: 75,-
Voksen: 155,-
Pensionist: 125,-
Klik her for at gå direkte til billetsalget.
Adresse:
Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg
På dette kort kan du se de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Nordjyske Arena:
(Klik på billedet for at hente en større udgave i PDF-format)
I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Nordjyske Arena.
Øvrig information om kampen kan findes via dette link.
AaB takker Jer alle for jeres støtte til drengene og Nordjylland på Nordjyske Arena.