Adidas og AaB udskyder lancering af ny spilletrøje

1. marts 2012 kl. 13:05

- Processen med at designe og producere en unik AaB-trøje, som alle parter finder optimal, er desværre blevet forsinket, og vi har derfor valgt at udskyde lanceringen, siger AaB’s administrerende direktør Poul Sørensen til aabsport.dk.

Er du blandt dem der allerede har købt et trøje-gavekort i forventning om lancering til forårsopstart mod FC København, har du følgende alternative valgmuligheder:

1. Gem gaveboksen og benyt den når den nye hjemmebane-trøje kommer sommeren 2012

Vælg denne løsning og få som kompensation én billet pr. gavekort til en valgfri Superliga-hjemmekamp i foråret 2012.

2. Ombyt din gaveboks til et værdibevis til aabshoppen.dk på kr. 700,-

Vælg denne løsning og ombyt din gaveboks (værdi kr. 549) til et gavekort til en værdi af kr. 700,- som kan benyttes på aabshoppen.dk til valgfri varer.

3. Få pengene tilbage for din gaveboks

Hvis du vælger denne løsning, udbetaler vi pengene for din gaveboks inkl. fragt (kr. 598) inden for 12 hverdage.

Når du har besluttet dig for, hvilken af ovenstående muligheder du vælger, skal du klikke på knappen herunder for at udfylde og indsende en kort formular med dit valg.

Udfyldformular

Ombytning vil kun være muligt online via ovenstående formular og ikke hos AaB Shoppen i Intersport Friis i Aalborg eller i souvenirboden ved stadion i forbindelse med hjemmekampe.

Uanset hvilken af ovenstående muligheder der vælges gælder, at den indlagte billetkode i gaveboksen frit kan benyttes til en valgfri hjemmekamp i foråret 2012.

'