AaB's U/19 finalebesejrede West Bromwich

5. august 2015 kl. 13:35

AaB-spillerne viste sig fra deres bedste side i første halvleg af finalen, hvor man efter nydeligt kombinationsspil, en kontrolleret defensiv og flotte mål kunne gå til pause med en 3-1 føring, alle tre mål scoret af Sebastian Grønning.

u19-1Anden halvleg blev en lang fight for at holde modstanderen fra fadet. Enkelte omstillinger kunne have lukket kampen definitivt, men i stedet kunne englænderne med ti minutter igen reducere på et straffespark.

De trætte AaB-drenge formåede dog i de 34 graders varme i den ungarnske hovedstad at hive pokalen hjem til Hornevej.

Turen har på alle måder været gavnlig for holdet og den enkelte spillers udvikling, og spillerne har på flotteste vis alle repræsenteret AaB.

Som toppen på kransekagen blev Magnus Christensen kåret til turneringens bedste spiller. En stor bedrift når man tager alle de deltagende internationale spillere med i betragtning.

'