AaB's reserver fortsat uden nederlag

Efter en målløs første halvleg kom AaB i front i det 74. minut, da hjemmeholdets keeper boksede et indlæg ind på en medspiller, hvorfra læderet havnede i netmaskerne.
Straks efter fik Hobro dog udlignet ved Rasmus Lynge Christensen, og værterne bragte sig også i front i næstsidste minut, hvor Mathias Schlie passerede AaB-målmand Carsten Christensen.
Alligevel fik AaB udlignet, da Viktor Ahlmann med en klinisk afslutning i dommernes tillægstid sørgede for slutfacit 2-2.
Næste opgave for AaB er hjemmekampen mod AGF mandag den 10. november.
(Kilde: Per Rishøj).
Matchfacts – Reserveholdsturneringen, Pulje 3, 6. spillerunde
Hobro-AaB 2-2 (0-0)
74. min 0-1 selvmål, 75. min 1-1 Rasmus Lynge Christensen, 89. min 2-1 Mathias Schlie, 90. min 2-2 Viktor Ahlmann.