AaB vil undgå mirakel

12. april 2016 kl. 13:10

AaB er ubesejret i sine fire seneste betydende kampe, hvoraf de tre seneste har resulteret i sejre.

LS5Cheftræner Lars Søndergaard udtaler:

- Vi har naturligvis bemærket, at AGF’s cheftræner kalder det et mirakel, hvis man skulle kvalificere sig til pokalfinalen på bekostning af AaB. Dét har vi smilet lidt af de seneste par dage og tager det egentlig som udtryk for, at der også i AGF er pres på for at levere tilfredsstillende resultater.

- Favoritværdigheden påtager vi os dog gerne, men vi er bevidste om, at der venter os to meget jævnbyrdige kampe, hvor de velkendte små marginaler bliver afgørende, og man så jo ved AGF’s seneste besøg i Aalborg (2-2, 18. marts), hvor tæt det kan være mellem klubberne.

- AGF vil gerne bringe meget fysik og spille direkte, og der bliver et slag i kampen om at få opgøret over på egne præmisser, siger Lars Søndergaard.

- Vores fokus er at præstere optimalt med masser af tempo, bevægelse og fart i pasningsspillet, og vi kan glæde os over at møde frem til kampen med tre friske sejre i bagagen, hvilket forhåbentlig kan være et afgørende boost, så vi kan få et brugbart udgangspunkt med til returkampen i Aarhus i næste uge, lyder det fra Lars Søndergaard, der efter tirsdagens træningspas har udtaget følgende 18 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Thomas Enevoldsen, 9 Thomas Augustinussen, 10 Rasmus Jönsson, 15 Gilli Rólantsson, 16 Mathias Thrane, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard, 30 Andreas Bruhn, 32 Kasper Pedersen, 33 Lukas Spalvis og 79 Jannik Pohl.

Rasmus Würtz og Jakob Ahlmann er fortsat ukampdygtige hos AaB.

Køb i forsalg din billet til kampen her.

'