AaB vil holde sig inde i medaljekampen

21. maj 2016 kl. 17:42

Det forestående opgør mod Esbjerg er sæsonens tredjesidste opgave, og cheftræner Lars Søndergaard og AaB er opsatte på at komme tilbage på sejrssporet efter de seneste nederlag mod AGF og FC København:

LS1 - hummel- Vi kommer til at møde et ligeledes sejrssultent Esbjerg-hold, men vi har først og fremmest fokus på vores egen præstation, konstaterer Lars Søndergaard.

- I vores seneste kamp i Aarhus leverede vi spillemæssigt en god indsats og skabte også de nødvendige chancer, men effektiviteten manglede.

- Således arbejder vi hårdt på at genfinde vores skarphed, og den skal nok komme, hvis vi kan fortsætte med at kreere muligheder, siger Lars Søndergaard.

- Mod Esbjerg skal vi spille med koncentration i defensiven og samtidig med fart og præcision offensivt, og jeg tror, at der er en underholdende kamp i vente for tilskuerne, siger Lars Søndergaard, der efter lørdagens træningspas har udtaget følgende 19 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Rasmus Jönsson, 15 Gilli Rólantsson, 17 Christian Bassogog, 21 Kasper Risgård, 23 Nicolaj Thomsen, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard, 32 Kasper Pedersen, 33 Lukas Spalvis, 79 Jannik Pohl og U/19 Ligamålmand Nicolaj Jørgensen.

Carsten Christensen er eneste mand på skadeslisten.

AaB donerer 1 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Nordjyske Arena til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2016 går ubeskåret til Hjerterummet & Cykel20, som efter forårets seks første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 43.356 kr.

Køb i forsalg billet til opgøret mod Esbjerg her.

'