AaB vil holde momentum

22. november 2015 kl. 17:54

Mandag aften er der revancheopgør mod Randers FC, som i syvende spillerunde 30. august sejrede 2-0 på Nordjyske Arena.

RFC3Lars Søndergaard udtaler:

- I vores serie af gode hjemmekampe er det Randers-kampen, der stikker ud med en mindre god præstation fra vores side.

- Netop vores første indbyrdes opgør i sæsonen er et godt billede af, hvor svær en modstander Randers kan være. De er rutinerede og står kompakt og er skarpe i både forsvarsspillet og i deres omstillinger, siger Lars Søndergaard.

- Derfor kræver det, at vi spiller op til vores bedste med masser af tempo og præcision, ligesom vi skal veksle mellem direkte og mere tålmodigt spil, og vi skal ikke forvente at kunne skabe samme antal chancer som i vores seneste hjemmekampe, forudser Lars Søndergaard, der slutter med at sende en hilsen til AaB’s supportere:

- Ude og hjemme har vi både i medgang og modgang fantastisk opbakning fra vores fans, og det er ikke mindst dem, vi kan takke for, at vi er glade og trygge ved at spille på Nordjyske Arena, og forhåbentlig kan vi igen i morgen aften skabe en god oplevelse sammen, siger Lars Søndergaard, der efter søndagens træningspas har udtaget følgende 18 navne:

1 Nicolai Larsen, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Rasmus Jönsson, 11 Nicklas Helenius, 15 Gilli Rólantsson, 16 Mathias Thrane, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard, 32 Kasper Pedersen og 33 Lukas Spalvis.

På skadeslisten har AaB Jakob Ahlmann og Patrick Kristensen.

AaB donerer 1 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Nordjyske Arena til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2015 går ubeskåret til The Back To Life Project, som efter efterårets syv første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 52.219 kr. Køb i forsalg din billet her.

'