AaB vil fortsætte de gode takter

11. maj 2012 kl. 13:51

Her venter Lyngby Boldklub og cheftræner Kent Nielsen forventer endnu en tæt kamp mod sjællænderne.

- I bund og grund skal vi op mod et hold for hvem det er alt eller intet. Lyngby har haft svært ved at skabe resultater i deres seneste kampe, selvom de har vist spil der berettigede til flere point, hvilket understreger at det er et hold med god kvalitet.

- Per tradition har opgørene mod Lyngby været tætte kampe, og vi ved de er et stærkt teknisk hold, der især offensivt og i omstillingerne er gode, hvilket vi derfor skal lukke ned for, lyder vurderingen fra Kent Nielsen forud for opgøret.

- Vi har arbejdet målrettet på at blive dygtigere med bolden og har fortsat en større ambition om at skabe flere muligheder og chancer, ligesom de gode resultater og præstationer i de seneste kampe har givet os selvtillid og overskud til slutfasen i Superligaen.

- Derfor har vi en tro på en god afslutning og vi tager til Lyngby med en målsætning om at sikre tre point, afrunder Kent Nielsen, der har udtaget følgende 19 mand til søndagens kamp:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 4 Lasse Nielsen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Jeppe Curth, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 15 Pól Jóhannus Justinussen, 18 Lucas Andersen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Nicholas Gotfredsen, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 29 Rolf Toft, 30 Kayke og 33 Kasper Kusk.

Jakob Ahlmann er ude med en skade, mens Kasper Bøgelund endnu ikke er kampklar efter sit skadesforløb.

'