AaB vil bryde SønderjyskE-statistik

19. oktober 2012 kl. 15:14

Faktisk har AaB tabt sine tre seneste Superliga-hjemmekampe mod SønderjyskE.

Kent og Kuhn- Vi forventer en særdeles tæt kamp, konstaterer AaB’s cheftræner Kent Nielsen forud for lørdagens affære.

- Siden sejren i Brøndby har vi benyttet den første uge til hård fysisk træning, mens der i denne uge har været rettet fokus mod SønderjyskE, som råder over mange fine boldspillere med især omstillinger som deres helt store styrke.

- Ligesom i vores første indbyrdes kamp i Haderslev skal vi naturligvis forsøge at lukke ned for dette, ligesom vi selv skal finde den rette balance mellem tålmodighed og angrebshidsighed med masser af bevægelse. Vi er optimistiske og tror også, at vi med en stærk præstation kan hente et positivt resultat, siger Kent Nielsen, der har udtaget følgende 19 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Lasse Nielsen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Jeppe Curth, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 17 Kasper Kusk, 20 Henrik Dalsgaard, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 26 Rasmus Thelander, 28 Hallur Hansson, 29 Rolf Toft og 30 Kayke.

På skadeslisten har AaB Kasper Bøgelund.

Køb i forsalg din billet til morgendagens vigtige opgør her.

'