AaB vil bryde negativ SønderjyskE-stime

21. august 2011 kl. 13:19

En tendens AaB’s cheftræner Kent Nielsen naturligvis håber kan brydes, når holdene mandag aften dyster på Haderslev Fodboldstadion.

Kent Nielsen7- Vores seneste resultater mod SønderjyskE er en indikator om, at der venter os en svær opgave i morgen aften.

- Selvom det egentlig ikke burde kunne ske længere, så har SønderjyskE igen i denne sæson overrasket de såkaldte fodboldeksperter, konstaterer Kent Nielsen.

- SønderjyskE er et mandskab, der er meget afklaret i forhold til egne styrker og svagheder. Man er dygtige til at gøre det svært for modstanderen, og så er man ikke mindst inden for det seneste års tid blevet endnu stærkere rent offensivt.

- I forhold til kampen i morgen forventer jeg et tålmodighedsslag med masser af intenst duelspil. Efter et stærkt forår har vi fået bygget yderligere på, og vi kommer til Haderslev med ydmyghed, men også med selvtillid og troen på et brugbart resultat, siger Kent Nielsen, der har udvalgt følgende 18 navne: 

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Kjetil Wæhler, 4 Lasse Nielsen, 5 Kenneth Emil Petersen, 6 Louay Chanko, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Jeppe Curth, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 17 Chris Rolfe, 18 Lucas Andersen, 22 Carsten Christensen, 26 Jakob Ahlmann, 29 Rolf Toft og 33 Kasper Kusk.

På skadeslisten har AaB Henrik Dalsgaard, Kasper Bøgelund og Marcus Tracy.

'