AaB vel ankommet til Portugal

10. februar 2013 kl. 21:48

Det var også her, AaB var på træningslejr i 2012.

penina3Efter tre kvarters forsinkelse var der tidligt søndag morgen afgang fra Aalborg Lufthavn med kurs mod Amsterdam.

Herfra fløj AaB-delegationen videre til Lissabon efterfulgt af bustransport til Le Meredien Penina Golf & Resort, som er beliggende ikke langt fra byerne Alvor og Portimao.

Termometeret viste 14 grader ved ankomsten til Portugal, og med udsigt til endnu bedre vejr i de kommende dage venter der et optimalt træningsophold i de velkendte omgivelser.

Umiddelbart efter indcheckningen blev aftensmåltidet indtaget, hvorefter spillere og ledere nu har trukket sig tilbage på værelserne efter en lang rejsedag.

I morgen venter de to første af hele 14 planlagte træningspas, mens testkampene mod I.F. Elfsborg og Helsingsborgs I.F. spilles henholdsvis på fredag og næste mandag.

AaB returnerer til Aalborg tirsdag den 19. februar.

'