AaB TV: Træningsstart torsdag
AaB har torsdag træningsstart, hvor spillerne først bliver testet med en yoyo-løbetest efterfulgt af let træning på græs.
Til træningen vil der være nye ansigter blandt spillerne, da nyerhvervelserne Markus Holgersson og Marco Meilinger for første gang vil træne med sammen den øvrige Alka Superligatrup.
Samtidig tiltræder de seks avancerede talenter Magnus Christensen, Rasmus Thellufsen, Morten Rokkedal, Sebastian Grønning, Joakim Mæhle og Bardhec Bytyqi.
Nicolaj Thomsen og Gilli Rólantsson er eneste fraværende spillere til træningsstarten, da de har fået længere ferie efter deres landsholdstjeneste for henholdsvis det danske og færøske landshold.
AaB TV har taget en snak med cheftræner Lars Søndergaard om opstarten og de nye ansigter på Hele Nordjyllands Hold.