AaB-talenter slog Ungarn igen

30. september 2016 kl. 10:30

Thomas Christiansen og Gabriel Adriano Alves Christensen startede inde, da U/16-landsholdet spillede den anden af to testkampe mod Ungarn, mens Jeppe Pedersen kom på banen i det 74. minut.

På Varde Stadion kunne tilskuerne se gæsterne fra Ungarn bringe sig foran allerede efter ti sekunder. De danske drenge fik dog bragt sig foran med scoringer i det 13. og 32. minut.

Kort efter pausen var føringen tæt på at blive udbygget, men i stedet udlignede gæsterne. Kort efter indskiftningen af Jeppe Pedersen blev Danmark tildelt et straffespark, som blev sendt ind af to omgange.

Med den scoring blev det til en samlet sejr på 3-2 for AaB-talenterne og U/16-landsholdet.

'