AaB tabte trods flot Abildgaard-træffer
Dermed tabte AaB for tredje kamp i træk, og allerede efter 45 sekunder af dagens opgør kom man bagud efter en opspilsfejl, der kynisk blev i straffet af silkeborgenserne.
Spillemæssigt dominerede AaB totalt i første halvleg, og der var muligheder til både Patrick Kristensen, Wessam Abou Ali og Mads Stefansen, inden gæsterne efter knap en halv time fordoblede føringen, da markeringen svigtede på et indlæg fra højre.
Anden halvleg var spillemæssigt mere jævnbyrdig, men alligevel fik AaB reduceret i det 73. minut, da Oliver Abildgaard med en hård inderside krøllede kuglen op i det fjerneste målhjørne.
I slutfasen var der sporadiske muligheder for en udligning, men det pointgivende mål udeblev.
Næste opgave for AaB er hjemmekampen mod AC Horsens 17. oktober.
Matchfacts – Reserveholdsturneringen, Pulje 3, 6. spillerunde
AaB-Silkeborg I.F. 1-2 (0-2)
1. min 0-1, 28. min 0-2, 73. min 1-2 Oliver Abildgaard.