AaB søger spotter til statistik

4. februar 2014 kl. 11:41

Således søger AaB på vegne af TV Graphics en spotter, der kan assistere med indsamling af data til AaB’s hjemmekampe på Nordjyske Arena.

Spotteren er placeret tæt på TV-kommentatorerne og den indsamlede data benyttes live på det TV-signal der udsendes direkte til TV-seerne. Der er således tale om et spændende og udfordrende job, som kræver, at man er fokuseret og dedikeret til at levere en præstation på højeste niveau hver eneste gang.  

Der er følgende krav til det lønnede job som spotter:

- Skal kunne deltage ved alle AaB’s hjemmekampe

- Har et bankende fodboldhjerte

- Kendskab til almindelig computerbenyttelse og er hurtig på tasterne

- Spotteren er forbundet via headset til grafik-afvikleren i TV-bussen, hvorfor man skal kunne kommunikere hurtigt og skarpt. 

- Er over 18 år gammel

Er du interesseret så send en e-mail hurtigst muligt til job@tvgraphics.dk med en kort beskrivelse af dig selv. 

'