AaB søger fodbold-børn til TV-kampagne

14. december 2011 kl. 13:44

Tilskuere - pigerVi leder således efter både piger og drenge, der er åbne og talende, meget gerne af typen der har svært ved at sidde stille og samtidig synes det er sjovt at fortælle en god historie til kameraet.

En livlig fantasi er kun et plus, men man må også gerne fortælle sin historie med eftertænksomhed og børnelivsklogskab.

Optagelserne skal bruges til en TV-kampagne, der skal køre i forårssæsonen på en række forskellige TV-kanaler.

SÅDAN GØR DU FOR AT KOMME MED

1. Optag en kort film, hvor du fortæller os hvad du hedder, hvilken by du kommer fra og hvorfor du synes AaB er den sejeste klub. Du behøver kun at optage filmen med en mobiltelefon – kvalitet og længde er underordnet, dog skal vi tydeligt kunne se og høre dig.

2. Send filmen via e-mail til mas@aab-as.dk senest 19. december

3. I e-mailen skal du også skrive dine egen og dine forældres kontaktoplysninger (fulde navn, alder, adresse og mobilnummer) - og din mor eller far skal give accept på, at du deltager i kampagnen.

Umiddelbart efter 19. december vil de børn, som skal medvirke, blive kontaktet af produktionsselskabet der laver den endelige kampagnefilm. I alt fem børn bliver udvalgt til at deltage i den endelige kampagne.

Optagelserne er planlagt til slutningen af uge 1 og i løbet af uge 2, og vil blive afholdt i dagtimerne i Århus. Der vil blive arrangeret transport til og fra optagelserne for dig og dine forældre. Nærmere detaljer herom følger såfremt du er blandt de fem udvalgte børn.

Vi ser frem til at se og høre fra dig snarest.

Spørgsmål til ovenstående kan rettes til mas@aab-as.dk

'