AaB populære i Storvorde

30. juli 2012 kl. 19:27

Storvorde1Således blev efterårets første klubbesøg i regionen en stor succes, da AaB-truppen mandag eftermiddag trænede, skrev autografer og uddelte goodiebags i Storvorde.

Dermed lød startskuddet til en stor uge i den lille boldklubs kalender, i det man udover besøget fra AaB også har brugt mandagen til at sætte gang i årets fodboldskoler, samt landets eneste camp for dommere.

Blandt de mange fremmødte var 11-årige Mikkel Eriksen, der til daglig selv er målmand for SSB:

- Jeg er herude på fodboldskole, men vidste godt AaB ville komme i dag, og det synes jeg er vildt fedt.

- Min yndlingsspiller er Nicklas Helenius, fordi jeg synes han er god til at holde på bolden og også score mål, lød det videre fra Mikkel, der ofte kommer på Nordjyske Arena og støtter AaB.

Efter dagens træningspas var der traditionen tro autografskrivning og uddeling af de populære goodiebags med lækkerier og overraskelser fra AaB’s samarbejdspartnere Spar Nord, Faxe Kondi, Steff-Houlberg og McDonald’s.

Se flere billeder fra dagen på AaB’s officielle Facebook-side.

'