AaB og Spar Nord Bank forlænger hovedsponsoraftale til 2015 (1)
- Her ved opstarten på vores aktiesalg er det et klart signal om AaB’s attraktivitet, at vi kan forlænge med to så stærke samarbejdspartnere.
Hovedsponsoraftalen med Spar Nord forlænges med to og et halvt år til udløb 30. juni 2015 - til den tid har Spar Nord været hovedsponsor i ti år.
- Det har enorm betydning for os, at vores hovedsponsor trods den nuværende placering i Superligaen bakker op og indgår en aftale, der ikke bortfalder i tilfælde af eventuel nedrykning til sommer, konstaterer Poul Sørensen.
Leverance- og sponsoraftalen med Royal Unibrew er forlænget med fem år frem til 30. juni 2016. Også denne aftale fortsætter ved eventuel nedrykning.
To så langvarige aftaler er for alle parter beviset på den kommercielle værdi af samarbejdet og samtidig en positiv tilkendegivelse af de planer, AaB netop har præsenteret i det udsendte prospekt i forbindelse med kapitaludvidelsen.