AaB og Kent Nielsen blander kortene

31. januar 2013 kl. 15:44

Midt i en fysisk hård periode venter to testkampe inden for bare tre dage, hvorfor man vil opleve AaB eksperimentere en del med besætningen.

- Vi er inde i en fase med et fysisk aspekt og med masser af spiltræning, og derfor vil man også se os blande kortene i de næste kampe, fortæller Kent Nielsen til aabsport.dk.

- Som altid glæder vi os dog til at komme i aktion, og uanset hvor slidte vi er, og hvor meget vi eksperimenterer med opstillingen, så har vi stadig fokus på at vinde kampene, fastslår Kent Nielsen, som til morgendagens møde med Hobro har udtaget følgende navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Lasse Nielsen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Jeppe Curth, 14 Mathias Wichmann, 21 Nicholas Gotfredsen, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 28 Hallur Hansson, 29 Rolf Toft, 30 Kayke, gæstespiller Mads Rodriguez Rasmussen fra Middelfart, Kasper Pedersen fra Danmarksserie-truppen og U/19 Liga-spillerne Lukas Spalvis, Jakob Blåbjerg og Mads Kaalund.

Rasmus Thelander er småskadet, mens der ligeledes ses bort fra ligalandsholdsspillerne Kasper Kusk, Henrik Dalsgaard og Nicklas Helenius samt nytilkomne Søren Frederiksen.

Der er kickoff fredag kl. 17.00 på Aalborg Frejas nye kunstgræsbane på adressen Vestre Fjordvej 15, 9000 Aalborg.

Der liveopdateres fra dysten på AaB’s officielle Twitter-side.

'