AaB møder APOEL Nicosia
8. august 2014 kl. 12:15

Første opgør spilles på Nordjyske Arena den 19./20. august, mens returkampen i Nicosia spilles 26./27. august.
APOEL var i sæsonen 2011-2012 helt fremme i kvartfinalerne i UEFA Champions League, mens man i sæsonen 2013-2014 deltog i gruppespillet i UEFA Europa League mod Eintracht Frankfurt, Bordeaux og Maccabi Tel-Aviv og endte på en tredjeplads i gruppen.
I tredje kvalifikationsrunde besejrede holdet fra Cypern de finske mestre fra HJK Helsinki med samlet 4-2.
Nærmere information om billetsalg til kampen i Aalborg følger i nærmeste fremtid her på aabsport.dk
Som sædvanlig har sæsonkortholdere forkøbsret til egen plads til europæiske kampe.
Har du endnu ikke sikret dig et sæsonkort kan du fortsat gøre det her.