AaB med overskud i tredje kvartal

6. november 2015 kl. 12:42

AaB har i perioden realiseret et overskud på 0,4 mio. kr. hvilket svarer til forventningerne. AaB har i perioden investeret planmæssigt i strategiske tiltag, der skal styrke forretningen på langt sigt. Denne investering fortsætter i 4. kvartal 2015 og i 2016.

SS3Egenkapitalen udgør pr. 30. september 2015 92,6 mio. kr. og den likvide beholdning udgør 75 mio. kr.

AaB  har i perioden 1. januar – 30. september 2015 realiseret et nulresultat.

- Resultatet for de første tre kvartaler er tilfredsstillende, og vi følger den strategiplan, vi har lagt for AaB, udtaler administerende direktør Stephan Schors.

- Som tidligere udmeldt investerer vi kontrolleret i både sportslige faciliteter og kommerciel udvikling med fokus på aktivering for såvel sponsorer og fans, siger Stephan Schors.

Resultatforventningerne for regnskabsåret 2015 fastholdes, og der forventes således fortsat et resultat på mellem 0 og minus 5 mio. kr. Heri er ikke indeholdt yderligere transferindtægter, end dem der er realiseret.

AaB’s mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

AaB’s vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

Se hele fondbørsmeddelelsen via linket herunder.

'